eneloop og Jaguar går sammen om et road-trip med grønt fokus

eneloop og Jaguar går sammen om et road-trip med grønt fokus

28 juni 2019, Zellik – Til oktober lancerer Panasonics bæredygtige, genopladelige batterimærke, eneloop, sin [RE]CHARGE Activation-kampagne i samarbejde med den førende bilproducent, Jaguar. Kampagnens formål er at gøre opmærksom på, at man skal gøre noget ved bæredygtighed, samtidigt med, at man rejser midler til tre ikke-statslige organisationer (NGO'er). NGO'erne er involveret i lokale samfundsprojekter med fokus på miljø og bæredygtighed.

Panasonic har et langvarigt forhold til Jaguar, der bl.a. indebærer, at de er officiel titelpartner for the Jaguar Racing Formula E Team. ABB FIA Formula E-mesterskaberne fungerer som en konkurrencedygtig platform for globale bilproducenter og mobilitetsudbydere, for at teste og udvikle vejrelevante teknologier. Ved racing i gaderne fungerer serien som katalysator og hjælper til at forbedre elbil-teknologier til gavn for køreoplevelsen for hverdagsbillister over hele verden.

Både eneloop og Jaguar investerer i produkter, som har minimal indvirkning på miljøet, uden at gå på kompromis med produkternes ydeevne. Disse globale brands finder et fællesskab i deres kerneværdier inden for bæredygtighed, menneskelighed og kvalitet. Gennem [RE]CHARGE Activation-kampagnen håber eneloop og Jaguar at kunne inspirere andre virksomheder til at samarbejde om at realisere "A Better Life, a Better World": Panasonics brand-filosofi. 

Road-trip til at øge bevidstheden

Som et led i kampagnen sender eneloop tre tomandshold afsted på et fireugers road-trip gennem Europa. De skal køre i Jaguars fuld-elektriske SUV, I-PACE'n – det perfekte køretøj til en actionfyldt tur, hvor de skal fotografere Moder Naturs skønhed undervejs. Billederne vil blive udgivet online, hvor offentligheden kan "synes godt om" dem. Jo flere "synes godt om" der genereres, desto flere penge bliver der indsamlet til de udvalgte ikke-statslige organisationer (NGO'er). 

Bedre for menneskene og planeten

Kampagner som [RE]CHARGE Activation fremhæver eneloops engagement i at have en positiv indvirkning på menneskene og planeten. eneloop giver folk med en livsstil, der har fokus på bæredygtighed, mulighed for at vælge en batteriløsning, der er forbundet med deres værdier og måde at leve på. 

eneloop-batterierne er fremstillet i Japan og garanterer styrke og driftssikkerhed. Batterierne er soldrevne og genopladelige op til 2.100 gange, og de er bedre for miljøet og bidrager til at reducere mængden af affald, sammenlignet med engangsbatterier.

I løbet af [RE]CHARGE Activation-kampagnen vil de tre hold køre i en Jaguar I-PACE, virksomhedens første fuld-elektriske performance-SUV og vinder af mere end 65 internationale priser, herunder 2019 World Car of the Year, World Green Car and European Car of the Year.

I-PACE'en drives af to elektriske motorer, der har en ydeevne som en sportsvogn med 400 hk og 696 Newtonmeter (Nm) drejningsmoment, med nul udstødningsemissioner. Dets ultimative 90 kWh-batteri giver en rækkevidde op til 470 km, og for at sikre, at førerne får mest muligt ud af hver opladning, er I-PACE spækket med teknologier for at optimere energieffektiviteten. 

Læs mere om dette samarbejde på [RE]CHARGE Activation-hjemmesiden

Følg rejsen og deltag i kampagnen på Facebook og Instagram

 

PRESSEMEDDELELSE.doc 2019_06_14_PR-eneloop-Jaguar-DA.docx - 64 KB PRESSEMEDDELELSE.pdf 2019_06_14_PR-eneloop-Jaguar-DA.pdf - 110 KB
Tine Noens Project Manager at ARK BBN
Vicky Raman Brand Marketing Manager at Panasonic Energy Europe NV

 

Om Panasonic Energy Europe NV

Panasonic Energy Europe har hovedkvarter i Zellik nær Bruxelles i Belgien. Virksomheden er en del af Panasonic Corporation, en førende global producent af elektroniske og elektriske artikler. Panasonics enorme og lange erfaring inden for forbrugerelektronik har gjort det muligt for Panasonic at blive den største batteriproducent i Europa i dag. Europæiske produktionsfaciliteter selskabets ligger i Tessenderlo, Belgien, og Gniezno, Polen. Panasonic Energy Europe leverer "mobile" energiløsninger til mere end 30 europæiske lande. Selskabets forskelligartede produktprogram omfatter genopladelige batterier, opladere, zink-carbon, alkaliske og specialbatterier (såsom zink-luft-, fotolithium-, lithiummønt-, mikroalkaliske og sølvoxidbatterier). Få mere at vide på http://www.panasonic-batteries.com/.                                                                                                                                        

Panasonic Corporation er en af verdens førende aktører inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til en lang række anvendelsesområder inden for bolig, erhverv og industri. Panasonic, der er baseret i Osaka, Japan opnåede i regnskabsåret der sluttede 31. marts 2018, en samlet nettoomsætning på ca. 61,4 milliarder Euro. Panasonic fokuserer på at skabe et bedre liv og en bedre verden ved at bidrage til den løbende udvikling af samfundet og menneskers lykke over hele kloden. Panasonic fejrede sit 100 års jubilæum i 2018. Få mere at vide om koncernen og Panasonic brandet på www.panasonic.com.

Panasonic Energy Europe NV
Brusselsesteenweg 502
1731 Zellik
Belgium