eneloop bidrager til en grønnere verden

eneloop bidrager til en grønnere verden

Panasonic hjælper med at bevare miljøet med European Photo Challenge

Panasonic Energy Europe har lanceret den tredje udgave af sin eneloop European Photo Challenge, hvor koncernens fokus på miljøet understreges yderligere med tilføjelsen af pengedonationer som en del af præmien til organisationer, som engagerer sig i planetens sundhed. Dette understreger, hvor vigtigt bæredygtighed er for Panasonic ved ikke blot at tilbyde miljøvenlige løsninger, men også at give støtte til organisationer som deler denne grønne vision.

Fra den 1. december 2015 til 31. december 2016 arrangerer Panasonic en fotokonkurrence med temaerne bæredygtighed og miljø. I løbet af året afholdes der fem særskilte fotokonkurrencer i alt som alle har et nyt fokus. Forbrugerne udfordres til at indsende deres bedste "grønne" foto som matcher det pågældende tema og derefter indsamle "likes". Både fotografiet med flest stemmer i alt og de to fotografier med flest stemmer per land vinder fantastiske præmier. Den samlede vinder af den forrige konkurrence med temaet VINTER blev Tomasz Jastrzębowski fra Polen. Han er nu den stolte ejer af et fabelagtigt Panasonic action cam HX-A1, komplet med eneloop pro-genopladelige batterier og CC16-oplader. Nu, hvor solen begynder at klatre højere på himlen og dagene bliver længere, virker det kun logisk, at FORÅR er det centrale tema for den aktuelt kørende tredje udgave af eneloop Photo Challenge. De heldige vindere vil blive annonceret 30. juni 2016.

eneloop er Panasonics svar på et mere miljøvenligt batteri, der fremmer en bæredygtig livsstil. De revolutionære batterier kan genoplades op til 2100 gange, hvilket ikke kun gør dem mere økonomiske, men det hjælper også med at reducere mængden af batteriaffald globalt. I tillæg til at gøre opmærksom på dette bemærkelsesværdige mærke, er målet med fotoudfordringen at øge den offentlige bevidsthed om vores planets sundhed og i sidste ende at ændre folks holdning.

For yderligere at understrege Panasonics engagement i miljøet, tilbydes der en donation på 5000 euro som en del af eneloop Photo Challenge til en organisation som er stærkt involveret i miljøspørgsmål, såsom omsorg for naturen, beskyttelse af vores planet, dyrevelfærd, osv. I hver af de tre resterende udfordringer bliver deltagerne bedt om at dedikere deres billede til en af de miljøorganisationer, der har meldt sig til konkurrencen. Organisationen modtager donationen, hvis fotografiet vinder. Organisationen som de fleste deltagere stemmer på, modtager også 5000 euro. Alle organisationer drager fordel af den ekstra synlighed, konkurrencen genererer og de får forbundet deres navn med Panasonics meget miljøvenlige batterimærke.

Mange organisationer fra hele Europa, der spænder fra store kendte velgørenhedsorganisationer til mindre lokale initiativer, har allerede meldt sig til at være en del af konkurrencen. De har alle lige stor chance for at drage fordel af donationen. Du kan finde en liste over organisationerne på: https://photochallenge.panasonic-eneloop.eu/da/organisations. Miljøorganisationer, der endnu ikke er involveret, kan stadig tilmelde sig her: https://photochallenge.panasonic-eneloop.eu/da/organisations/add.

BQ-BS2E2E
4MCCE
Winner Winter edition Photo Challenge
Panasonic logo
Panasonic Photo Challenge logo
Panasonic Photo Challenge logo
eneloop logo
eneloop campaign spring
Panasonic Lumix camera
Julie Post Project Manager at ARK Communicatie
Vicky Raman Brand Marketing Manager at Panasonic Energy Europe NV